| |
|
|
...de perfekte naturplejere.
Citat fra Naturfredningsforeningen i Danmark:
"Naturgenopretning og naturpleje hænger ofte snævert sammen, og der er en glidende overgang mellem de to begreber. I praksis er naturgenopretning en tidsbegrænset indsats, der forandrer et område, mens naturpleje er en tidsubegrænset indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier. Naturen er til gengæld hurtig til at reagere på forbedrede kår, og vedholdende pleje kan give stadigt flere fugle, planter, insekter og svampe til stor fælles glæde og inspiration."
Det afgørende ved anvendelse af får og lam til naturpleje er, at finde balancen imellem antal dyr og antal hektar. Hvis arealerne er for små til antallet af dyr, så kan dyrene gøre skade på naturtypen og faktisk fjerne de sjældne arter, som man gerne vil bevare.
Får og lam er fantastiske til at klare sig i stort set al vejrlig. Det er vigtigt, at vælge de rigtige racer til det specifikke naturområde og klima. Oftest vil det være de oprindelige racer fra lokalområdet, som er bedst egnede. Der kan dog med fordel krydses imellem forskellige racer således at der opnåes både robusthed, men også f.eks. kødtilvækst og dermed mulighed for, at skabe økonomi i produktionen.
|
|
|
|
|
Lammene her - lever stort set af græs, hø og enebærbuske.
De bor på Saaremaa og Vildsandi, som er 2 estiske øer i Østersøen. Får og lam lever hele livet i naturområder og medvirker til at vedligeholde naturarealerne her ved at spise spirende træer og buske, som man gerne vil holde nede. Når græsset bliver spist, betyder det også, at der bliver plads og gode vilkår for den flora som ønskes i naturområdet. Områderne er defineret som naturparker med bl.a. sjældne orkideer og slanger.
|
|
|
|
|
|
|
På denne fårefarm er der 1000 får, som får 1-2 lam hver om året. De arealer, som er til rådighed for farmen dækker ca. 3000ha. En stor del af arealerne er naturpark og strandarealer ned mod østersøen. En del er skov og resten dyrkes under plov til især høproduktion. Der dyrkes kun lidt korn, så der må indkøbes korn til fårene i den periode hvor de skal give meget mælk.
Overalt dufter det af enebær. Der er enebærbuske så langt øjet kan se.
|
|
|
|
|
|
|
Lammene er en blanding af "kødfår og uldfår" - i dette tilfælde en blanding af Suffolk og Estisk Blackhead. Det giver stærke robuske dyr.Suffolk fårene er oprindelig hentet i Danmark. - Et økologisk lam får ikke kuperet hale, hvilket stort set alle konventionelle lam gør. Når får og lam får størstedelen af deres naturlige føde i form af grovfoder, så er deres gødning fast og rund og giver ikke problemer med gødningsklumper under halen, som hvis de fik meget korn og protein.
|
|
|
|
|
|
|
Det er Kurt og Kristi Kull, som ejer fårefarmen. Kurt og Kristi er søskende og er født på Saaremaa. De ønsker både at bevare den unikke og oprindelige natur på øen og at udvikle et moderne landbrug med den nyeste teknologi til markdrift og driftsledelse. På nogle af arealerne ned til Østersøen, har de bygget træhuse til udlejning. De håber at naturturismen på øen vil kunne bidrage til den samlede indtjening. Kig dig omkring på Saaremaa Ecovillage |
|
|
|
|
|
|
Fårefarmen har samarbejde med andelsslagteriet, Marjämaa. 60% af andelshaverne er økologer. Olavi t.v. på billedet er produktionschef på slagteriet. Det er helt afgørende for Hanegal og det fortsatte samarbejde, at vi har en fælles forståelse af både kvaliteter, vilkår og den form for økologi, der er basis for det hele. Disse besøg er derfor vigtige. - Så gør det jo ikke noget, at man også lige får set en stork på marken!
|
|
|
|
|
|
|
Vi har mødt både øko-landmænd/kvinder, organisationsfolk, folk fra landbrugsministeriet og forskere - alle indvolveret i økologiens udvikling i Estland. Der er fantastiske muligheder for primærproduktionen og landbrugsministeriet støtter med store beløb til omlægning. Den store udfordring er afsætningen. Der findes stort set ikke økologiske produkter i detailhandelen i Estland, så afsætningen er indtil videre helt afhængig af vesteuropa - herunder Hanegal!
|
|
|
|
|
|
|
|
