| |
|
|
En fødevare kan have mange kvaliteter |
|
|
|
Spisekvalitet
Det er indlysende, at en fødevare skal have en god spisekvalitet hvis man skal få lyst til at spise den mere end blot én gang. En god spisekvalitet er forudsætningen for, at det giver mening at tale om andre kvaliteter ved en fødevare.
"God smag" er en forskelligartet størrelse. Nogle vil have stærk og meget salt mad, andre synes ikke om chili og hvidløg. Nogle vil have finthakkede pølser, andre vil kunne se og smage hele kødstykker i produkterne. Nogle vil have meget tørrede spegepølser, andre kan bedst li de bløde. Hanegal forsøger at imødekomme flest mulige med et udvalg af flere typer i hver produktkategori.
|
|
|
|
|
Råvarekvalitet
Alle Hanegals produkter er fremstillet af økologiske råvarer. Økologien er nu blevet så udbredt, at langt de fleste råvarer til fødevarefremstilling findes i en økologisk udgave. Ø-mærket er dog ikke et kvalitetsmærke. Det er derfor nødvendigt, at være særdeles omhyggelig i udvælgelsen af samarbejdspartnere og sammen nå frem til enighed om hvad god kvalitet er. Hanegal foretrækker langvarige forhold når det gælder leverandører af både slagtedyr, krydderier og grøntsager. Råvarekvalitet handler også om, at anvende de rigtige råvarer til det specifikke produkt. Det vil f.eks. være en dårlig idé at anvende oksemørbrad til en spegepølse. Spegepølsen vil ikke fungere fordi mørbrad ikke har nogen bindekraft og fordi mørbradkød ikke smager af ret meget og mangler noget fedt! Desuden vil spegepølsen blive dyrere end produktet kan bære, så det er på alle måder en dårlig anvendelse.
|
|
|
|
|
Etisk kvalitet
Når det gælder historien bag råvarerne er Ø-mærket enestående. Ø-mærket indeholder udtrakte hensyn til dyrevelfærd og miljø og er et mærke, der nyder stor tillid blandt forbrugerne. Økologisk produktion er den mest kontrollerede fødevareproduktion overhovedet. Her er ikke blot tale om stikprøvekontroller - som er tilfældet i konventionelt landbrug. Økologer kontrolleres af uvildig og uafhængig kontrol 1 eller 2 gange årligt. Der er i dag udviklet regler for økologi, som er stort set enslydende i alle EU lande. På få områder har Danmark skærpede regler.
|
|
|
|
|
|
|
|